Annonce

Annonce

I næste uge kommer det til at summe af liv på den danske fællesstand på BioFach, når en hær af internationale indkøbere går på jagt efter lige det produkt, der mangler i deres sortiment.

27 danske virksomheder viser økologien frem for hele verden på BioFach

I næste uge åbner verdens største økologiske messe i Nürnberg, hvor den danske fællesstand i år kan mønstre et stærkt hold med 27 eksportparate virksomheder.

På lørdag sætter et eksportteam anført af Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening og Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark kurs mod Nürnberg, hvor de sammen med de danske udstillere får travlt med at opbygge den danske fællesstand, så alt står klar til BioFach-åbningen tirsdag formiddag.

I år er der tilmeldt 27 danske virksomheder. Nogle er med for første gang, andre er garvede messedeltagere. Fælles for dem alle er ambitionen om at jagte kontakt til nye udenlandske kunder og pleje eksisterende kunder.

Når der ringes ind til BioFach 2024 den 13. februar er alle øjne i detail- og foodservicebranchen rettet mod de tyske messehaller i Nürnberg, som sidste år tiltrak 36.000 gæster fra 137 lande.

Vi skal gå fra at sige, at vi er verdensmestre i økologi til at vise, at vi er det.

— Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening

Dennis Hvam ser i år gode muligheder for at udstillerne i år kan være med til at styrke Danmarks position som et innovativt produktionsland for økologiske føde- og drikkevarer, og han glæder sig over den store opbakning fra de danske virksomheder.

Udlandet kigger mod Danmark

”BioFach er vigtig for dansk økologi, fordi vi har en unik mulighed for at møde hele branchen. Her kommer internationale indkøbere til den danske fællesstand for at se den innovative tilgang, som danske virksomheder har til økologisk fødevareproduktion. De kigger på os for at se nye varer i alle kategorier og for at få inspiration til det næste produkt, der skal sættes ind på deres hylder,” siger Dennis Hvam.

Han har selv kalenderen fuldt booket med aftaler under den fire dage lange messe, som i år bliver afviklet for 35. gang. Ambitionen er at skabe nye kontakter og styrke det internationale netværk, som skal bidrage til at få flere danske produkter ind i de udenlandske supermarkeder og professionelle køkkener.

Markedet er ved at vende

Udviklingen på de økologiske markeder viser da også, at der er gode muligheder for at skabe vækst. De seneste eksporttal fra Danmarks Statistik viste fremgang i dansk økologieksport på tre procent i 2022. Eksporttallene for 2023 er endnu ikke gjort op, men salget på hjemmemarkedet i fjerde kvartal giver grund til optimisme på eksportens vegne.

”Markedet er ved at vende, og derfor er der enormt potentiale i BioFach netop i år. Danske virksomheder skal vise økologien frem for hele verden, og så er der en unik mulighed lige nu i Tyskland, der har adopteret Det Økologiske Spisemærke. Vi skal byde os til og hjælpe med best practices. Vi skal gå fra at sige, at vi er verdensmestre i økologi til at vise, at vi er det. Der spiller de danske virksomheder, den danske fællesstand på BioFach og de kontakter vi får en helt central rolle,” siger Dennis Hvam.

Danmarks fællesstand på BioFach

  • BioFach 2024 foregår fra den 13. til den 16. februar.

  • Igen i år er den danske fællesstand på BioFach-messen arrangeret i samarbejde mellem Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening.

  • De 27 danske virksomheder på den danske fællesstand på BioFach:

Berrifine, Betrimex, Chocolate and Love, Frankly Juice, Friland Deutschland GmbH, Friland, Good Sodas, Kombucha Time, LA International ApS, Naturfrisk Group, Noda Copenhagen, Northern Greens, Nykur Spirits, Oialla, Organic Human, Organic Plant Protein, PerfectSeason, RawBite, Reduced, Royal Unibrew – Nohrlund, Rømer Vegan, Sweetnorth, The Mill & Mortar Trading Company, The Organic Crave Company, Thise Mejeri, Uhhmami, Valsemøllen.

  • Standen er finansieret af Den Europæiske Union NextGenerationEU administreret af Fonden for økologisk landbrug.

Flere artikler fra samme sektion

Økojord A/S udbetaler for første gang udbytte til aktionærerne

Efter et år med et historisk flot resultat på 3,1 mio. kr. rundede selskabet, der står for opkøb af landbrugsejedomme for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond en ny milepæl ved for første gang at levere på tre bundlinjer og udbetale et mindre udbytte til aktionærerne.

16-05-2024 7 minutter

Europæerne spiser mindre og mindre kød

Siden 2019, da kødforbruget toppede, er det faldet godt 1,5 pct. årligt. Især forbruget af grisekød er faldet.

15-05-2024 1 minutter Forbrug,   Statistikker

Det Økologiske Høstmarked er meget mere end et udstillingsvindue

Der er mange grunde til at holde høstmarked, og for flere af de garvede høstmarkedsværter er det vigtigste ikke det ekstra salg, som det populære event skaber i løbet af de to sensommerdage.

15-05-2024 6 minutter